Log ind
VÆRKTØJER
MatLex
Opslagsværk med matematikfaglige begreber
Notesbog
Din personlige notesbog til arbejdet på fagportalen
SkoleTube
Direkte adgang til en lang række web 2.0-værktøjer
Tallinje
Tæl og regn med tallinjen

II. Spil og chance

© Colourbox

Nogle spil kan I vinde, fordi I har øvet jer rigtig meget og er blevet gode til at spille dem, fx skak. I andre spil er det en blanding af dygtighed og held, der afgør, om I vinder. Det gælder fx mange af de spil, som I spiller med kort eller terninger. Det er tilfældigt, hvilke kort I får, eller hvilke terningeslag I slår, og I kan enten være heldige eller uheldige med jeres kort eller terningeslag. Men I kan også blive bedre til at vurdere chancen for at få et bestemt kort eller terningeslag, og på den måde kan I selv være med til at påvirke, om I vinder eller taber spillet.

I dette forløb skal I arbejde med at undersøge chancer ved at spille og lave små eksperimenter. I skal lære at vurdere chancen for at noget sker ud fra resultaterne af jeres eksperimenter og spil.